Projekt: Min private hjemmeside

Nogle grundlæggende tanker
Valg af Drupal-moduler
Der er visse moduler, som intet Drupal-site kan være foruden. Men derudover er det vigtigt ikke at fortabe sig i modul-udvalget og ende med at installere for meget "nice-to-have" funktionalitet. Det er kun med til at øge kompleksiteten. Jeg vil først lede efter moduler, når behov dukker op. Mashups Jeg vil til hjemmesiden udnytte diverse online tjenester. Hvor det er relevant, skal det indhold jeg har liggende andetsteds på nettet trækkes ind. Særligt mht. billeder og video vil dette være en god idé, idet disse så ikke vil tage plads op på min serverkonto hos Gigahost. Pt. vil jeg integrere følgende tjenester i min hjemmeside:

  • Picasa: Her har jeg mange private billeder liggende. Til Drupal kan jeg bruge Kevin Bridges' Picasa-modul
  • YouTube: Blandt andet har jeg screencasts liggende, som jeg har produceret i forbindelse med mit webarbejde.
  • Del.icio.us: Jeg har længe lat mine links ind her. Der er mange måder, relevante links fra mine linksamlinger vil kunne integreres med indholdet på min hjemmeside. Drupal kan fra starten vise RSS-feeds fra eksterne kilder via sit Aggregator-modul.

Processen

  • Indhold: Hvilket indhold regner jeg min hjemmeside skal indeholde? Før de overvejelser er gjort, kan jeg ikke klarlægge mit fokus eller spekulere på menuer, navigation m.m.
  • Informationsarkitektur og navigation: Herunder overvejer jeg hvordan stumper af indhold relaterer sig til hinanden, prioriteringen af indholdet og menustruktur fastlægges, og jeg overvejer den emneordsstruktur (taksonomi) jeg vil anvende til at indeksere mit indhold.
  • Adgang: Jeg vil både anvende hjemmesiden til officielt og privat indhold. Drupal er stærkt til at lave visning af indhold baseret på brugertype, og det vil jeg udnytte.
  • Design: Først sent i processen vil jeg kaste mig over designet - arbejdet med indholdet skal have tid til at generere ideer til udseendet.