Basale moduler til ethvert Drupal-site

Alle moduler der ikke forvejen er inkluderet i en Drupal-installation kaldes contributed modules (de ligger i "contrib" siges det). Der er naturligvis delte meninger om, hvilke af disse er vigtigst, men følgende vejer meget tungt og bør overvejes til alle installationer:

  • CCK (Content Construction Kit): I Drupal 6 kan man selv definere nye indholdstyper. CCK gør det muligt at tilføje ekstra felter på indholdstyperne, f.eks. felter til billeder, filer, tal, datoer m.m. CCK er blevet så væsentlig, at den i Drupal 7 vil følge med i den grundlæggende installation.
  • Views: Modulet laver søgninger i eller filtreringer af hjemmesidens indhold, og gør det samtidig muligt at præsentere resultatet på et utal af måder.
  • Token: Som CCK er Token så central at den er med i Drupal fra version 7. Et Token er små pladsholdere, der erstattes med tekst når siden dannes (f.eks. %site-name eller [user]).
  • PathAuto: Istedet for selv at indtaste det alias, du vil have på dine sider når du forfatter dem, så sørger PathAuto for automatisk at generere et alias baseret på regler.
  • Administration Menu: Administrationsmenuen hører ikke hjemme på forsiden af hjemmesiden - heller ikke selvom der sørges for at den kun dukker op for administratorer. Med dette modul ligger menuen som en bjælke i toppen af hjemmesiden.

Derudover anser jeg følgende moduler for at være grundlæggende til mine behov:

  • FCKEditor: Jeg kan sagtens skrive rå HTML ind i tekst-felter, men bliver hurtigt træt af det. Derfor er det vigtigt for mig at få en WYSIWYG-editor som FCKEditor lagt på så hurtigt som muligt.
  • Google Analytics: Integrerer Drupal med Google Analytics, så jeg kan få statistik på brugen af min hjemmeside.
  • XML Sitemap: Modulet sørger for, at min hjemmesides sitemap bliver genereret på bedste måde mht. optagelse i søgemaskinerne (Google, Yahoo, Live m.m.).
  • IMCE: Et modul der muliggør fil uploads - og som integrerer fint med FCKEditor.